Farfar

I weekenden mistede vi Peters far.

Vi viste godt at han var syg og at det var den vej det måtte gå, men det gik noget stærkere end vi havde regnet med.

Heldigvis var vi hos ham, da han tog herfra - Peter, Hanna, Aino, Ainos søn Steen og jeg - så han tog ikke herfra alene.

Selvom det var frygteligt trist og hårdt at se et menneske dø, så var det alligevel godt at være der for ham, at holde hånden på ham, da han åndede ud.

Vi er glade for at hans sygdomsforløb blev så kort - at han undgik at skulle gennem alt for meget lidelse og at han undgik at blive forandret af sygdommens hærgen i hans krop.
Vi sagde farvel til den store, rare, kærlige og vidunderlige mand, som han var, mens han lignede sig selv.

Ære være hans minde
Svigerdatteren

Tilbage til virkeligheden

Længe - alt for længe siden er det at jeg har været inde for at fortælle lidt om vores liv her i Hammersholt. Jeg har aldrig været en super dagbogsforfatter, så det har nok lidt med sagen at gøre.

I dag er jeg hjemme fra arbejde med en feberhed Pernille - det lyder slet ikke som influenza-symptomer siger lægen skræmt i telefonen, men der er ingen grund til at i kommer forbi så vi kan kigge på hende. Giv hende et par panodiler, og se hvordan hun reagere på det!! Øh, ok. Heldigvis er hun stadigvæk glad og vil rigtig gerne drikke alt det saftevand vi vil servere i en dunk, så det går nok :)

Ellers er hele familien jo lige kommet igang igen efter en dejlig ferie i det danske sommervejr - nej vi kan skam ikke klage.

Børnene bliver så store. Bastian skal til at have engelsk i skolen og skal i den del af SFO-en hvor man skal til at lære at passe tiden selv - inden man til næste år skal sluses ud i klub-systemet.
Sofie er groet 10 cm (næsten) i sommerferien og ser meget frem til at skulle have rigtige lektier for i skolen - skal i 1. klasse.
Pernille og Frederik vinker farvel til vuggestuen den 1. september, så er de børnehavebørn med alt hvad det indebærer af ingen ble, madpakker og videre rammer.
PUH - bare moren og faren kan følge med....

Faren har super travlt med at lave kirkerummet færdigt til om små 11 dage hvor der skal være den første vielse i det nyrenoverede kirkerum - ham glæder vi os rigtig meget til at se igen om aftenen. Så derfor er moren blevet en rigtig lille husmor med alt hvad det indebærer af henten og bringen børn og .....lave mad.

Det var ellers en succes i går.
Da ungerne havde spist lidt, spurgte jeg om det kunne spises eller om vi skulle finde på noget andet. Og Bastian svarer: Det smager faktisk ret godt mor - godt klaret :) - og de andre nikkede og spiste videre.

Millionbøf og kartoffelmos er hermed morens favoritret :)

Ja hvis livet ikke er sværere så klarer vi det såmænd nok også.