Monday, February 11, 2008

Benædere og bændelorme, lusepustere og hængerøve.....

I mandags var vi på besøg på høreklinikken på Hillerød Sygehus. Bastian havde 1 års dag med sin nye trommehinde og det skulle tjekkes om det hele så ok ud.

Han bliver støvsuget i øret - og de fjerner noget rimeligt ulækkert ørevoks (eller hvad det nu var!!) og så kigger lægen endnu engang i øret og stiller spørgsmålet: Har han tidligere haft problemer med benedder (det udtales "benæder")? Moren svarer er det ikke kun noget man hører om i Olsen Banden når Egon skælder ud? Det synes lægen bestemt ikke er morsomt! Moren skynder sig at svare Nej.
Vi bliver sendt hjem med en forklaring om at det er en betændelsestilstand der kan opstå når der i længere tid har været kontakt mellem det ydre øre og slimhinden i det indre øre - det vil sige hvis der i længere tid har været hul i trommehinden. Og så selvfølgelig en recept på noget Bastian skal have dryppet i øret 2 gange om dagen - og en ny tid efter en uge.

Ja og det var så idag vi skulle op for at høre om det havde virket - alt vores drypperi. Det havde det heldigvis - men inden vi nåede så langt kom moren fejlagtigt til at prøve at google "benedder" - og frem kom der et link til Netdoktor. Hvilke skræk-historier man kunne læse der om folk der havde fået lammelser i ansigtet fordi benedder havde angrebet knogler og spist sig vej igennem kraniet og ind til nerver m.m. Andre havde fuldstændig mistet hørelsen og balancen. Helt og aldeles rædsomt når man ikke ved hvad det er ens barn egentlig fejler og hvad man skal gøre for at hjælpe.

Men heldigvis kunne vi komme "de der benædere" til livs efter kun en uge med øredryppen og ingen svømmehal. Hvilken lettelse!!!!!

1 comment:

Tro Håb og Kærlighed said...

Ja, det er i virkeligheden ikke alt, man har lyst til at vide :-)
Godt, han er ovre det.