Tuesday, August 4, 2009

Tilbage til virkeligheden

Længe - alt for længe siden er det at jeg har været inde for at fortælle lidt om vores liv her i Hammersholt. Jeg har aldrig været en super dagbogsforfatter, så det har nok lidt med sagen at gøre.

I dag er jeg hjemme fra arbejde med en feberhed Pernille - det lyder slet ikke som influenza-symptomer siger lægen skræmt i telefonen, men der er ingen grund til at i kommer forbi så vi kan kigge på hende. Giv hende et par panodiler, og se hvordan hun reagere på det!! Øh, ok. Heldigvis er hun stadigvæk glad og vil rigtig gerne drikke alt det saftevand vi vil servere i en dunk, så det går nok :)

Ellers er hele familien jo lige kommet igang igen efter en dejlig ferie i det danske sommervejr - nej vi kan skam ikke klage.

Børnene bliver så store. Bastian skal til at have engelsk i skolen og skal i den del af SFO-en hvor man skal til at lære at passe tiden selv - inden man til næste år skal sluses ud i klub-systemet.
Sofie er groet 10 cm (næsten) i sommerferien og ser meget frem til at skulle have rigtige lektier for i skolen - skal i 1. klasse.
Pernille og Frederik vinker farvel til vuggestuen den 1. september, så er de børnehavebørn med alt hvad det indebærer af ingen ble, madpakker og videre rammer.
PUH - bare moren og faren kan følge med....

Faren har super travlt med at lave kirkerummet færdigt til om små 11 dage hvor der skal være den første vielse i det nyrenoverede kirkerum - ham glæder vi os rigtig meget til at se igen om aftenen. Så derfor er moren blevet en rigtig lille husmor med alt hvad det indebærer af henten og bringen børn og .....lave mad.

Det var ellers en succes i går.
Da ungerne havde spist lidt, spurgte jeg om det kunne spises eller om vi skulle finde på noget andet. Og Bastian svarer: Det smager faktisk ret godt mor - godt klaret :) - og de andre nikkede og spiste videre.

Millionbøf og kartoffelmos er hermed morens favoritret :)

Ja hvis livet ikke er sværere så klarer vi det såmænd nok også.

1 comment:

Tro Håb og Kærlighed said...

Åh det lyder dejligt. Nyd livet mens det leves, med alt hvad det indebærer. Og ros for maden - ja, det kan man leve længe på. Min farmor, der havde født 12 børn, sagde af og til efter bordbønnen: "Og spis nu lidt langsomt, det har taget så lang tid at lave"