I weekenden mistede vi Peters far.
Vi viste godt at han var syg og at det var den vej det måtte gå, men det gik noget stærkere end vi havde regnet med.
Heldigvis var vi hos ham, da han tog herfra - Peter, Hanna, Aino, Ainos søn Steen og jeg - så han tog ikke herfra alene.
Selvom det var frygteligt trist og hårdt at se et menneske dø, så var det alligevel godt at være der for ham, at holde hånden på ham, da han åndede ud.
Vi er glade for at hans sygdomsforløb blev så kort - at han undgik at skulle gennem alt for meget lidelse og at han undgik at blive forandret af sygdommens hærgen i hans krop.
Vi sagde farvel til den store, rare, kærlige og vidunderlige mand, som han var, mens han lignede sig selv.
Ære være hans minde
Svigerdatteren
3 comments:
Ja - det er ikke til at forstå, at Freddy ikke er her mere. Det gør mig ondt, at I har mistet ham. Vi nåede næsten ikke at tænke på ham, som syg - det er gået meget strækt. Vi må huske at leve og elske mens vi er her! Og vi vil ære Freddys minde. Al trøst og godhed til jeres familie.
Kære Louise , Peter og hele Jeres familie.
Det er rigtig mærkeligt vi ikke har Freddy med os mere og jeg er dybt berørt af det. Fredddy var en vigtig person i mit liv, han tog mig kærligt om skulderen og fulgte mig meget nøje, især når livet slog kolbøtter. Jeg takker for hans liv og glæder mig over at have fået lov til at lære ham at kende.
Kærlig hilsen
Carsten
Det gør mig så ondt, at jeres far, svigerfar og farfar nu er død.
Det er så trist at miste, men så godt at mindes.
Når jeg tænker på Freddy, så tænker jeg på en stærk mand, der var så hjælpsom, kærlig, humoristisk, varm, fattet og elsket og tilstede i nuet.
mange tanker fra Louise AA
Post a Comment